
Moms pr. 01.01.2026
Moms på dit fitnessmedlemskab
Fra 1. januar 2026 skal der betales 25% moms på en række træningsydelser i private fitnesscentre som følge af nye EU-domme.
Vi vil gerne understrege, at dette ikke er en beslutning fra Club Lido Fitness, men et krav, som hele branchen skal følge.
Hvad betyder reglerne for dig?
EU-reglerne skelner mellem, om du er over eller under 30 år:
Hvis du er 30 år eller derover
Dit medlemskab bliver momspligtigt, og prisen ændres derfor pr. 1. januar 2026.
Hvis du er under 30 år
Medlemskaber for personer under 30 år forbliver momsfrie og prisen på dit medlemskab pr. 1. januar 2026 fastholdes derfor.
Når du fylder 30 år, ændres dit medlemskab automatisk til prisen for 30+ fra måneden efter.
Motionsfradrag i 2026
Som kompensation for momsændringen indfører regeringen i 2026 et motionsfradrag på ca. 1.750 kr. Skattestyrelsen har endnu ikke offentliggjort de tekniske detaljer, men det bliver et fradrag, som du personligt skal indberette og registrere, og ikke noget vi må gøre.
Vi ved, at regelændringer kan skabe spørgsmål og bekymring. Derfor ønsker vi at være helt gennemsigtige og sikre, at du føler dig tryg. Vores fokus er fortsat at give dig:
- Et trygt og personligt træningsmiljø
- Nærværende og kompetent hjælp
- Et fællesskab, hvor du bliver set og mødt
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores økonomiansvarlige på info@lidofitness.dk
Fordel ved at købe årskort i 2025…
Skulle du have lyst til at købe et årskort inden 31/12-2025, så er dette muligt til den nuværende pris.
Har du allerede et årskort, som er gældende ind i 2026, så kan vi godt lægge det i forlængelse heraf. Dog kan du så ikke gøre brug af dit motionsfradrag i 2026, da det er købsdatoen for medlemskabet, der er gældende.
– Team Club Lido Fitness 💚
