
Så er der søreme flere nye i vores team
Velkommen til endnu 2 skønne instruktører
Velkommen til Dorthe
“Jeg brænder for bevægelse, styrke og en sund balance i hverdagen. For mig handler træning ikke kun om at blive stærkere fysisk, men også om at skabe ro, nærvær og velvære i både krop og sind.
Jeg elsker at være aktiv, lave nærende mad, der gavner kroppen, og finde glæde i de små vaner, der giver mere energi og overskud.
På mine reformertimer kombinerer vi styrke, kontrol og bevægelse med høj energi – vi får pulsen op, sved på panden og går derfra med en følelse af at have gjort noget godt for både krop og sind.
Jeg ønsker at inspirere dig til at mærke din krop, udfordre dig selv og finde glæden ved bevægelse.“
Velkommen til Charlotte
“Mit navn er Charlotte, og jeg er uddannet fitnessinstruktør med mange års erfaring inden for holdtræning og motivation.
For mig handler træning om meget mere end motion – det handler om fællesskab, livsglæde og om at møde mennesker dér, hvor de er. Jeg lægger vægt på nærvær, energi og et smil på læben, så alle føler sig velkomne og går fra timen med en god oplevelse.
Ved siden af instruktørarbejdet har jeg 25 års erfaring som pædagog, hvilket har styrket min evne til at skabe trygge relationer, se det enkelte menneskes behov og motivere med både faglighed og empati.
Jeg glæder mig til at blive en del af Lido og træne sammen med jer.”
